Skip to content
  • 26 11 47 39
  • Send en Email
  • Forside
  • Sidste nyt
  • Generel information
    • Handleplan
    • Historie
    • Æresmedlemmer
  • Galleri
  • Kontakt os
  • 26 11 47 39
  • Send en Email
  • Forside
  • Sidste nyt
  • Generel information
    • Handleplan
    • Historie
    • Æresmedlemmer
  • Galleri
  • Kontakt os
Historieadmin2021-06-07T16:22:43+00:00

Lidt historie.

Kimen til Dansk Arbejder Sanger- og Musikerforbund blev lagt allerede i midten af attenhundredetallet, idet typograferne i København, den 28. januar 1846, stiftede det første arbejdersangkor i Danmark, i øvrigt også det første i hele Norden.

I de følgende år gik det stærkt med stiftelse af faglige kor, især i København, hvorimod det i provinsen var mere politiske – arbejderpartiets sangkor-, da de enkelte fag her var for små til at kunne danne egne kor.

En ting som er bemærkelsesværdig og som vel nok de færreste i dag er klar over, er det faktum, at mange af disse kor var arnestedet for fagbevægelsen. Dengang var der jo ikke den samme frihed som i dag til at danne fagforeninger.

Efterhånden som årene gik og korantallet voksede, samlede man korene rundt i de forskellige landsdele i afdelinger, for så den 12. juli 1925 at stifte Dansk Arbejder Sanger- og Musikerforbund, og det første sangerstævne blev afholdt den 13. til 14. juni 1926 med 1200 deltagere.  Det var her de hvide sangerhuer rigtig blev repræsenteret.

Før i tiden havde man altid en overdirigent, og her kan det fortælles, at Oskar Guldmark i 1940 blev udnævnt til overdirigent for de københavnske arbejdersangere, og var derfor tæt knyttet til hele arbejdersangerforbundet.  Han havde et stort samarbejde til Oscar Hansen, og i den tid blev der tilført Danmark ja hele norden mange gode arbejdersangertekster og – melodier.

Korsang har altid gået op og ned.  I velfærdsårene i 60-erne fik korene en konkurrent, nemlig TV-apparatet og der kom mange andre muligheder for fritidsinteresser.  Korene skrumpede ind, men i slutningen af 70-erne kom der tilgang, idet Metal og HK begyndte at danne kor, og også ikke faglige kor begyndte at melde sig ind i DASOM, og holdningen med kun at synge arbejdersange blev ændret.  En ting der skyld i dette var, at de oprindelige arbejdersangerkor ikke gad blive ved med at synge de gamle arbejdersange, idet der på det tidspunkt ikke kom nye ting frem.  Korene i DASOM har nu er bredt repertoire.

En god ting i 80-erne var, at vi fik støtte fra LO med kr. 150.000,- om året.  Det gav DASOM mulighed for at afholde kurser med store navne og give tilskud til sangerne i form af at betale instruktøren.  Dette tilskud faldt bort i 90-erne, og sangerne er nu nødt til at betale fuld pris.

Men til trods for det, møder sangerne glade op til vore kurser og tager hjem med en stor oplevelse.

 

En en landsorganisation for kor og orkestre, et fællesskab, der samler og fremmer interessen for amatør korsang og musik.

Relevante links
  • www.kor.dk
  • www.danskekorledere.dk
  • www.akks.dk
  • www.choralnet.com
  • www.koda.dk
Kontaktoplysninger

Yrsa Mortensen, Revlingbakken 38, 9000 Aalborg

26 11 47 39
formand@dasom.dk

© 2023 • DASOM • mdaa.dk

Tilbage til toppen