Hvad er DASOM.
DASOM er en landsorganisation for kor og orkestre.
DASOM er et fællesskab, der samler og fremmer interessen for amatør korsang og musik.
DASOM arrangerer weekend kurser/stævner med overnatning for medlemmerne.
DASOM optager alle former for amatørkor og –orkestre samt enkeltmedlemmer.
DASOM er medlem af NASOM: N(ordiska) A(rbeitar) S(ångar) O(ch) M(usikerförbundet)
DASOM’s formål er at:
• Virke for fremme af amatørkorsang og –musik.
• Stimulerer medlemmernes lyst til at deltage aktivt i kultur-og samfundslivet såvel lokalt som på landsplan og derved skabe grundlag for kulturel vækst og udvikling for alle, uanset baggrund og uddannelse.
• Styrke vore medlemmers interesse for det lokale kulturliv, således at det giver dem mulighed for at afprøveog udvikle kreative og skabende kompetencer.
DASOM’s mål er at:
• Vore medlemmer skal være aktive og deltagende kulturbrugere.
• Styrke den personligt skabende og udøvende kunst.
• Vore medlemmer samarbejder på tværs af kommunegrænserne.
DASOM’s tilhørsforhold:
• Landsorganisationens navn er Dansk Arbejder Sanger-og Musikerforbund (DASOM).
• Hjemstedet er formandens adresse.
• Forbundet blev stiftet 12. juni 1925.
• DASOM er tilsluttet Nordiska Arbetarsångar-ochMusikerförbundet (NASOM)
Værdigrundlag for DASOM
Det er en værdi at:
• DASOM både har rødder og vinger, dvs. at DASOM hviler på et historisk fundament, men har vinger, der rækker opad og ind i fremtiden.
• DASOM’s fundament hviler på arbejderbevægelsens værdier og traditioner.
• DASOM bevidst og uophørligt arbejder med at udvikle den brede amatør korsang og –musik.
• DASOM arbejder for at udvikle korsamarbejdet på tværs af landegrænser, kulturer og politiske og religiøse systemer.
• DASOM har en bred aldersspredning.
• DASOM bevidst og målrettet arbejder på også at tiltrække nye og yngre kor.
• DASOM har alle former for stemmesammensætninger – både rent mands- og damekor samt blandede kor og musikgrupper.
• DASOM skaber rammer, som giver medlemmer optimal mulighed for socialt samvær ved DASOMs arrangementer.
Lidt om DASOMs historie
Kimen til Dansk Arbejder Sanger- og Musikerforbund blev lagt allerede i midten af attenhundredetallet, idet typograferne i København, den 28. januar 1846, stiftede det første arbejdersangkor i Danmark, i øvrigt også det første i hele Norden.
I de følgende år gik det stærkt med stiftelse af faglige kor, især i København, hvorimod det i provinsen var mere politiske – arbejderpartiets sangkor-, da de enkelte fag her var for små til at kunne danne egne kor.
En ting som er bemærkelsesværdig og som vel nok de færreste i dag er klar over, er det faktum, at mange af disse kor var arnestedet for fagbevægelsen. Dengang var der jo ikke den samme frihed som i dag til at danne fagforeninger.
Efterhånden som årene gik og korantallet voksede, samlede man korene rundt i de forskellige landsdele i afdelinger, for så den 12. juli 1925 at stifte Dansk Arbejder Sanger- og Musikerforbund, og det første sangerstævne blev afholdt den 13. til 14. juni 1926 med 1200 deltagere. Det var her de hvide sangerhuer rigtig blev repræsenteret.
Før i tiden havde man altid en overdirigent, og her kan det fortælles, at Oskar Guldmark i 1940 blev udnævnt til overdirigent for de københavnske arbejdersangere, og var derfor tæt knyttet til hele arbejdersangerforbundet. Han havde et stort samarbejde til Oscar Hansen, og i den tid blev der tilført Danmark ja hele norden mange gode arbejdersangertekster og – melodier.
Korsang har altid gået op og ned. I velfærdsårene i 60-erne fik korene en konkurrent, nemlig TV-apparatet og der kom mange andre muligheder for fritidsinteresser. Korene skrumpede ind, men i slutningen af 70-erne kom der tilgang, idet Metal og HK begyndte at danne kor, og også ikke faglige kor begyndte at melde sig ind i DASOM, og holdningen med kun at synge arbejdersange blev ændret. En ting der skyld i dette var, at de oprindelige arbejdersangerkor ikke gad blive ved med at synge de gamle arbejdersange, idet der på det tidspunkt ikke kom nye ting frem. Korene i DASOM har nu er bredt repertoire.
En god ting i 80-erne var, at vi fik støtte fra LO med kr. 150.000,- om året. Det gav DASOM mulighed for at afholde kurser med store navne og give tilskud til sangerne i form af at betale instruktøren. Dette tilskud faldt bort i 90-erne, og sangerne er nu nødt til at betale fuld pris.
Men til trods for det, møder sangerne glade op til vore kurser og tager hjem med en stor oplevelse.